5 Followers
19 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Lola & Retfærdighedens Bog

Lola & Retfærdighedens Bog - Janne Hejgaard Jeg har fået Lola serien til anmeldelse af forfatteren og var spændt på at gå igang. Bogen lover mystik og spænding ud fra bagsideteksten, og det er hvad man får. Lola er lige startet i 7. b i Danmark, efter at have boet i Afrika i mange år. Det er selvfølgelig en stor omvæltning og selvom det til at starte med godt kan virke som om, danske unge er fremstillet ret hårdt, så er det alligevel en rigtig fin beskrivelse. Det er bare ikke sjovt at være 7. klasses elev. Lige der rammer Janne helt rigtigt i sin beskrivelse – i hvert fald sådan som jeg husker det.

Første halvdel af bogen går med at lære Lolas nye klasse at kende, men som pige- og børnebog fungerer det. Der er venner der bliver til fjender som det hører sig til. Vi lærer bipersonerne rigtig godt at kende og følger også dem. Til at starte med kan det virke meget overflødigt at bruge så mange sider på det, men der er en mening med det hele og som handlingen skrider frem, bliver der bundet en fin sløjfe på det hele og tingene giver pludselig mening.

Jeg kunne rigtig godt lide karaktererne, særligt Vik. Nøj hvor var han bare en skøn gut at følge. Så sød! Jeg håber virkelig, der kommer mere af ham i de kommende to bøger. Samtidig var der også flere lag på nogle af dem, f.eks. Camilla. Jeg er ikke sikker på, det er noget man som 12-årig vil få med sig fra historien, men for de lidt større børn var det en rigtig fin pointe.

Til slut vil jeg sige, at jeg faktisk var rigtig skuffet gennem første halvdel af bogen, fordi bagsideteksten afslørede alt for meget. Første halvdel var mere Lola og hendes kammerater end det var noget med en mystisk trolddomsbog. Således sad jeg altså med en følelse af, allerede at kende til handlingen. Jeg har dog ikke ladet det trække ned i min bedømmelse, idet min oplevelse med bogen var rigtig god, når blot jeg så bort fra bagsiden.