4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Din for evigt (Black Dagger Broderskabet, #2)

Din for evigt (Black Dagger Broderskabet, #2) - J.R. Ward Black Dagger Brotherhood er en serie, hvis særprægede sprog jeg virkelig er blevet fan af. Der er banden og svovlen i relativ høj grad og det fungerer så godt i det rå og ”kolde” univers bogen foregår. Det føles bare så naturligt, at de her store krigere render rundt og rent faktisk taler på den her måde. Sproget er rigtig let og man glider hurtigt nedover siderne. Selvom bogen er rimelig lang, så tager den ingen tid at læse.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg faktisk lidt skuffet over, at der skulle gå så mange sider, før der kom sex på bordet. For det er virkelig også noget, den her serie kan rigtig godt. Sexscenerne er så fantastisk velskrevede og føles på intet tidspunkt vulgære. De kommer når det er naturligt (udover, at de så kom lige lidt for sent første gang), og virker ikke presserende på nogen måde.

Broderskabets kamp mod Eliminatorerne er stadig et tema i denne bog, og det var så her jeg stod lidt af; jeg brød mig ikke om de (dele af) kapitler, der var fortalt fra Eliminatorenes synspunkt. De kedede mig bravt! Heldigvis var de ret korte og dermed hurtigt overstået så jeg kunne komme videre. Til gengæld synes jeg faktisk helt, at der var kampscener nok. Hvor blev al den rå vold pludselig af? Den savnede jeg rigtig meget, for det er endnu en af seriens forcer, som jeg kender fra bog et.

Det er en relativt simpel historie og jeg kan godt lide det her med, at hver bog fokuserer på en af ”brødrene.” Jeg tror, min yndlingskarakter er Zsadist, så derfor glæder jeg mig selvfølgelig også ret meget til næste bog, som netop har ham som omdrejningspunkt.