4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Kadavermarch

Kadavermarch - Dennis Jürgensen Jeg har længe fået at vide, at jeg skulle se at få læst Kadavermarch. Nu kan jeg endelig krydse det punkt af på to-do listen. Mødet med romanen skulle til dels hjælpe mig ud af den reading slump jeg efterhånden har befundet mig i i op mod tre måneder. Og det hjalp. Jeg er ikke tilbage på fuld blus endnu, men jeg tvang mig selv til at læse lidt hver dag og nu er jeg efterhånden tilbage i et godt mønster igen. Romanen bød på zombier i hobetal! Den snyder på ingen måde læseren. Glem alt om zombiebøger med kun tyve zombier; her er tyve tusinde! Og det fungerer. Det virker ikke overdrevet, som man ellers måske kunne forvente.

Man bliver præsenteret for et relativt stort persongalleri, men det er let at holde styr på, hvem der er hvem; Jürgensen formår nemlig at gøre det på en sådan måde, at man kastes ind i handlingen og ikke skal gennem 30 siders præsentationer først. Der var en enkelt gruppe af mennesker, som jeg ikke nød at følge så meget, men med tiden blev det dog bedre. Fælles for karaktererne er, at de har menneskelige træk, det er ikke enten/eller, men både/og. Jeg er stor fan.

Fortællestilen er som vi kender den; masser af (galge)humor og ironi, og ellers dejlig let og flydende. Den var rigtig nem at læse og det tog sammenlagt ikke så lang tid at komme igennem de små 400 sider. Der hvor romanen halter, er de manglende “cliffhangere”; der var ikke noget i mig der bare skreg “videre, videre, jeg må vide hvad der sker nu!” Det savnede jeg lidt. Det var da spændende, men jeg kunne sagtens styre mig selv. Og så er jeg altså lidt utilfreds med slutningen. Jeg vil godt have en rigtig afslutning, tak!

Jeg skal helt sikkert læse Kadaverjagt snart!