boghunden

Fordomme er en grim ting, men jeg kan ikke sige mig fri for at have dem. Omslaget på den her bog er simpelthen så grimt, at jeg ikke har haft lyst på noget som helst tidspunkt, til at læse bogen. Samtidig har jeg ikke læst andet af Kinsella end Shopaholic serien, som jeg virkelig elskede. Derfor var det, at begynde på den her bog, også noget, jeg skulle tage mig sammen til. Men hold nu op, alle mine tanker om den blev gjort til skamme.

For det første, så er bogen simpelthen hylemorsom. Jeg sad og grinte flere gange og fik de mest underlige blikke fra kæresten. Jeg kunne bare ikke lade være, for det var simpelthen så skægt. Det var ikke fordi, bogen som sådan bød på så meget nyt indenfor genren, men den var virkelig, virkelig sjov. Der var brugt en sjælden form for selvironi, som bare virkelig krøb under huden på mig. Som regel i denne genre, så bliver hovedpersonerne skiftevis skønne og drønirriterende. Sådan var det også i den her bog, men forskellen på denne og mange andre var, at det her var gjort tydeligt, at det var med vilje, og sproget gjorde, at man bare grinte og tænkte ”nå ja, hun bliver god igen” e.l.

Det var en fornøjelse at læse den her bog. Sproget var let og det tog ingen tid at læse bogen. Det endte med at blive svært at stoppe igen, fordi det hele var så medrivende. Jeg er enormt lettet over, at bogen ikke skuffede, som jeg jo ellers regnede med, men at den i stedet gik hen og indtog en favoritplads i genren.

Forsiden fortæller, at Kinsella er dronningen af chicklit. Jeg kan kun være enig. Hende må man ikke snyde sig selv for, hvis man kan lide en god chicklit og et godt grin.