boghunden

Jeg er simpelthen så sur på den her bog. Det er afslutningen på Shatter Me trilogien og den skuffede noget så fælt. Faktisk kan jeg slet ikke forstå, hvorfor jeg gav den to, fremfor en, i rating. Det føles efterfølgende lidt forkert.

Hele bog to var en lang opvarmning til den her krig, som man jo så regner med kommer her i tredje bog. Men nej. Juliette synes nemlig det er meget vigtigere at debattere for og imod to fyre. Verden er ved at gå under, du dør lige om lidt, kan det ikke være lige meget?! Gå nu ud og red verden, så kan du vælge dreng bagefter! Det var simpelthen så umodent. Og det gik der så 390 sider med. Det efterlod altså ti sider til krigen. Nej. Bare nej. Al den glæde jeg har følt over den her serie, den forsvandt godt nok noget så eftertrykkeligt, da jeg læste den her bog.

Måske er årsagen til, at jeg har givet bogen to stjerner, at jeg stadig synes James er rigtig sød. Virkelig en god karakter. Og Kenji har altså også bare et par rigtig gode oneliners!

Sproget bliver marginalt bedre i den her bog; selvom jeg har vænnet mig til det, så er det stadig irriterende. Det går altså udover forståelsen, når man remser op på flere linjer, uden at bruge et eneste tegn.

Den her bog kunne have været god, hvis Mafi havde holdt sig til det, hun havde lagt op til i de to foregående bøger, nemlig et opgør med styret. Jeg kunne ikke sætte mig ind i Juliettes måde at handle på. Hvad nytte har hun af, at have fundet ud af, hvem hun helst vil være kæreste med, hvis de alligevel alle sammen dør, fordi hun ikke ”har tid” til at redde dem? Jeg forstår det bare ikke helt. Det virker ikke helt logisk.

Egentlig kan det siges meget kort: Læs bog et og to og opdigt så egen slutning. Den her bog gør INTET godt. Overhovedet. Hvor jeg i min anmeldelse af bog et skrev, at jeg ville ud og købe bøgerne, kan jeg nu med overbevisning i stemmen sige, at den plan er ændret. Desværre. En enorm skuffelse!