4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

I Månens Skær

I Månens Skær - Jon Brændsgaard Toft Jeg kan godt lide noveller og novellesamlinger, så det var med spænding jeg åbnede denne lille sag. Jeg vidste, at det ville være en gyserhistorie på ganske få sider. Da sidste side var vendt, sad jeg stadig og ventede på, at de små hår skulle rejse sig og chokket sætte ind. Det skete simpelthen ikke.

Som sagt, så blev mine forventninger ikke helt indfriet. Jeg tror, jeg var typen, der var let at skræmme, men der tager jeg måske fejl – f.eks. synes jeg ikke Ondskabens Hotel er særlig uhyggelig (filmen – har ikke læst bogen). Om det er derfor, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige. Hvad jeg dog ved er, at jeg sad med en lettere flad fornemmelse. Det fungerer ikke rigtig for mig, når man langsomt bygger en stemning op og så er det overstået på en halv side. Jeg sad faktisk lidt og tænkte “er det det?!”, før det gik op for mig, at ja, det var det! Der var ikke mere i det og bogen gik lidt videre med øvrige detaljer. Det er brandærgerligt!

Sprogligt er det dejlig enkelt, men jeg har en anke; når man skriver en så kort historie, så bør man lægge vægt på handling, dialog, udikling og ikke beskrivelse. Tre sider i streg med beskrivelse er lige pludselig meget, når historien er så kort som er tilfældet. Når det så er sagt, så var de meget lette at komme igennem, netop fordi sproget var så simpelt og dét er en styrke.

Desværre nåede jeg heller ikke rigtig at komme ind under huden på karaktererne og jeg sad egentlig og var lidt ligeglad med dem. Og så studsede jeg altså lidt over, at man valgte navne som William Bakers og Collins, når bogen foregår i Danmark. Meeen, det er så også bare en detalje ;)

Alt i alt en skuffelse, men som jeg dog ikke destro mindre vil fremhæve for dens lette og simple sprog, og anbefale til drenge, der kan læse den selv (10 års alderen ca.).

-Jeg er også nød til at knytte en kommentar til bogens design; hvem er det, der har bestemt, at uddraget fra bogen skal være taget fra side et? Det virker ret dumt… Den beslutning forstår jeg ikke. Så er det jo lige pludselig overflødigt netop at læse første side…