4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

O's historie og O vender tilbage.

O's historie og O vender tilbage. - Pauline Réage 74 sider, så kunne jeg ikke mere. Bogen lader ingen uberørt – det er så sandt, som noget kan være! Chokerende og frastødende – tjek! Jeg har virkelig svært ved, at udtrykke min foragt på en nogenlunde pæn måde. Det har er til dato noget af det klammeste jeg har læst. Fred være med, at folk er til hård sex, de kan have lige præcis de lyster de vil, det skal jeg ikke blande mig i. Problemet opstår, når det er mod kvindens vilje og det bare går ud på, at få hende til at græde og skrige. Så står jeg altså fuldstændig af. Og her taler vi altså ikke om en kvinde der underkaster sig mandens lyster som i Fifty Shades of Grey, Bared to You o.l. Det er tvang uden nogen som helst form for nydelse overhovedet!

Det slot i Roissy, der beskrives som en blanding af bordel og fængsel, er for mig at se kun et fængsel. O er lænket på hænder og fødder hele tiden, og hun har forbud mod at bruge sin mund til andet end at skrige og tilfredsstille forskellige mænd. Når hun skal bade og på toilet overvåges hun også.

Ord kan slet ikke beskrive det. Jeg sidder med en følelse indeni, der fortæller mig, at jeg burde brænde bogen. Den burde aldrig, aldrig, aldrig være udkommet. Læs den endelig, hvis du en dag får lyst til at forarges ud over alle grænser! Det her sprænger i hvert fald alle rammer!