4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

The Art of Hearing Heartbeats

The Art of Hearing Heartbeats - Jan-Philipp Sendker Først vil jeg gerne sige tusind tak til Gads Forlag, der har sendt mig et eksemplar af denne bog. Det er jeg rigtig taknemmelig for.

Det startede ud så godt. De første 80 sider fik jeg læst ret hurtigt. Derfra gik det desværre ned af bakke. Ideen med at en ung pige rejser ud og leder efter sin far er fin. Det fungerede bare slet ikke for mig her. Bogen er skrevet i tre dele, og hver del starter og slutter med en lille fortælling om Julias rejse, mens resten af bogen koncentrerer sig om hendes fars historie. At man fletter en familiefortælling ind, for at formidle den ellers udmærkede kærlighedshistorie, det virker bare malplaceret. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad forfatteren har tænkt. Det virker som om, det bare er for at tiltrække flere læsere. Især når man så sammenligner handlingen med synopsen. Der er meget “Julia vil finde ud af sin mystiske far” på bagsiden af bogen, mens selve handlingen mere er “en mand fortæller Julia om hendes fars utrolige ungdom og kærlighedsliv.”

Sproget i bogen er til at have med at gøre, det er virkelig en let bog at læse. Mit læsetempo i denne bog var noget højere, end det ellers normalt er. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere om den burmesiske kultur, når nu det er der bogen foregår, men overordnet set var det okay.

Bogen er en fin kærlighedshistorie, der handler om at tro på det utrolige. Den mindede mig lidt om Den lille prins. Det der med, at det er med hjertet man ser. Det er en rigtig fin pointe og historien er sød uden at blive kvalmende, men den er måske mindre realistisk. Det er en skam, når der ellers er gjort så meget ud af at skildre kærligheden. Jeg vil næppe læse bogen igen, og jeg vil også være lidt omhyggelig med, hvem jeg anbefaler den til, for tingene går generelt ret langsomt. Jeg havde regnet med en bog, hvor jeg skulle sidde og bearbejde en masse indtryk, men det jeg fik var en lidt mere overfladisk historie. Desværre. Alligevel endre bogen på tre ud af fem hunde, alene fordi budskabet omkring kærlighedens magi var dejligt. Det har vi alle brug for, hvadenten det er i den ene eller anden form.