5 Followers
19 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

The Magician's Nephew

The Magician's Nephew - C.S. Lewis Jeg har valgt at dele anmeldelsen af min The Chronicles of Narnia bog op. Det er jo trods alt syv fortællinger.

Jeg var super begejstret allerede fra første side. Der hersker ingen tvivl om, at det her er en børnebog, men det betyder jo bare, at der sker en hel masse på hver eneste side. Den første Narnia fortælling er sprængfyldt med handling. Det var på ingen måde, hvad jeg forventede. Det var så meget mere. Jeg havde en del forventninger, og alle blev de indfriet. Det er en fortælling, der indeholder de klassiske temaer fra børnebøger; venskaber, hvordan man behandler andre, at tro på sig selv. Alligevel blev jeg helt varm om hjertet af at læse om det.

Sprogligt befinder vi os på et niveau, hvor alle kan være med. Det var medvirkende til, at jeg elskede bogen så meget. Der var lige et par gange hen mod slutningen, hvor jeg synes beskrivelserne tog overhånd og blev lige lange nok, men ellers var der ingen problemer.

Karaktererne. Åh, hvad kan jeg sige. Polly var da bare helt fantastisk! Jeg kunne se hende for mig, med sine lyse fletninger og fine prinsessekjole. Og Digory i smækbukser og med den der typiske “jeg kan det hele”-drenge attitude. Jeg kunne se for mig, hvilke narrestreger de to sammen kunne finde på og er bare glad for, jeg ikke er deres barnepige. Jeg fik lyst til at lære dem endnu bedre at kende. Samtidig var de voksne karakterer beskrevet som et barn ser dem (tror jeg…) og det gav bogen den humor, jeg også synes den har.
Alt i alt er jeg i hvert fald begejstret og der skal ikke herske nogen tvivl om, hvilke bøger mine egne børn skal have læst højt når den tid kommer ;)