boghunden

Lad mig slå det fast med det samme: Hvis ikke du allerede har læst bogen, så skynd dig at sætte den på ønskelisten eller løb ud og køb den! Hvis jeg havde haft råd, så havde jeg foræret den til alle jeg kender.
Bogen sammenlignes med Dan Browns bøger om Robert Langdon og selvom jeg kan godt se en lille forbindelse, synes jeg nu alligevel ikke det er helt rammende. Der er en anderledes stemning i denne bog. Jeg har ikke læst ret mange spændingsromaner i mit liv, men det skal der laves om på nu. Min eksamenslæsning bestod af 70% Odins Labyrint og 30% matematikbog. Ups. Flere gange glemte jeg tiden fuldstændigt og der var en del ting, der kom bag på mig. Sådan skal det jo også helst være i en spændingsroman.
Sprogligt skal Mads have en stor kompliment! Det var rigtig, rigtig godt. Super let at læse, men alligevel på et niveau der føltes passende. Jeg kunne ikke lade være med at føle, der var lidt Jussi Adler-Olsen over sproget og det var jeg rigtig glad for. Det gjorde kun bogen endnu bedre. Måden karaktererne var beskrevet på var også hen i den boldgade. Jeg var vild med den varme karaktererne var beskrevet med – både de gode og de onde havde en side der gjorde, at man alligevel, om ikke holdt af dem, så i hvert fald forstod dem.
Plottet var som sagt super spændende, krydret med uhygge, historie, religion, spænding, kærlighed, ja stort set alt. Er man ikke historieinteresseret, så kan man sagtens læse bogen alligevel. Jeg var i hvert fald super begejstret. Jeg havde slet ikke set den slutning komme, men nu hvor jeg tænker over det, så var det bare den eneste rigtige måde at slutte på.
Jeg håber snart, der kommer nyt fra Mads igen – også selvom Odins Labyrint stadig er temmelig ny. Jeg vil i hvert fald meget gerne have mere. Og meget gerne snart.