4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

A Game of Thrones

A Game of Thrones  - George R.R. Martin Det var anden gang, jeg satte mig ned med bogen. Første gang var det som dansk ebog. Jeg nåede ca. 220 sider ind, så lagde jeg den fra mig. Denne gang var det med en fysisk engelsk udgave af bogen og jeg ved nu, hvor stor en forskel sproget kan gøre. At sige jeg var fanget fra side et, er nok lige at overdrive, men det var tæt ved. Sproget er i en klasse for sig. Magisk og fortryllende. Jeg kan ikke rigtig beskrive det anderledes. Naturbeskrivelserne var virkelig tro og det var lige før, man kunne høre det, når der blev trådt på en kvist eller lignende.
Persongalleriet er ligeledes fantastisk. Farverigt, stort og troværdigt. Og bedst som man tror, man kender en person og har fået en holdning til vedkommende, så ændres den fluks. Uden at afsløre noget kan jeg da fortælle, at jeg aldrig rigtig var fan af Daenerys. Faktisk syntes jeg hendes kapitler var lidt kedelige og langtrukne. Det holdt så ved til omkring side 600. Da begyndte jeg at holde af hende og så efterhånden frem til hendes kapitler. En ulempe ved det store persongalleri er så, at der er virkelig mange personer at holde styr på og i starten skulle man også lige koncentrere sig ekstra, når (næsten) alle karaktererne har et navn, men kaldes noget andet. Det tog lidt tilvænning. Jeg var også glad for, der var et appendix bagerst i min bog, så jeg kunne holde styr på, hvor hvem kom fra. Uden det, havde jeg muligvis givet op endnu engang. Men jeg bed tænderne sammen og blev ved og det har jeg ikke fortrudt.
Selve handlingen ved jeg ikke, hvordan jeg kan beskrive. Der var så mange sideløbende handlingsforløb, det kræver virkelig sin forfatter, at kunne holde styr på dem allesammen, men det lykkedes for Martin. Generelt har jeg fået stor, stor respekt for George R. R. Martins evner som forfatter. Han har skrevet en bog, der har noget nær det hele.