4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Krystalhjertet - Historien om Mira

Krystalhjertet - Historien om Mira - Josefine Ottesen Første bog var god. Anden bog var bedre. Tredje bog var en fin afslutning. Trilogiens plot var udmærket, men også meget fladt. Der manglede nogen steder hvor det ligesom peakede. Det var bare det samme hele vejen igennem, samme spændingsniveau. Jeg kunne godt have brugt, at der var en kende mere action over det hele. Jeg har i hvert fald svært ved at se børn være fanget af bogen, det sker der simpelthen ikke nok til. Jeg ville i hvert fald ikke selv have haft tålmodigheden til det. Hvad der nok gjorde, at jeg kunne lide bogen, var miljøet. Det sted bogen foregår. Det var beskrevet på en hyggelig måde.

Karaktermæssigt var der en hel del at holde styr på, og det tog mig et par sider, før jeg var helt med på, hvem der var hvem. I flere anmeldelser har jeg læst, at folk synes Mira er hysterisk og nærtagende, men som jeg læste bogen, så var hun syg. PTSD. Posttraumatisk stress-syndrom. Jeg synes, hendes reaktioner på forskellige ting virkede meget naturlig, når man lige har in mente, hvad hun har været igennem. Omvendt vil jeg også sige, at jeg oplever ikke en modning af hendes karakter. Hun starter med at være 14-15 år og i slutningen er hun 18. Det kan man ikke mærke. Hun opfører sig som om hun er 14 hele vejen igennem og det synes jeg altså er lidt ærgerligt.
De øvrige karakterer havde jeg et blandet forhold til. De var da fine nok, men så heller ikke mere end det. Jeg kunne godt have ønsket mig et lidt smallere persongalleri, med lidt mere dybde. I stedet fik jeg en hel masse personer serveret, der ikke blev beskrevet og fortalt ret meget om.

Sprogligt set, så ligger bogen på et la-la område. Det var da fint nok. Ikke noget særligt, men heller ikke så jeg sad med tungen ud af halsen. Det blev ikke så tungt, som jeg ellers frygtede i starten, med alle de beskrivelser der var. Det gik faktisk fint at komme igennem. Og jeg er jo ellers ikke typen, der er så god til lange beskrivelser, hverken når det gælder personer eller landskaber. I denne bog var det imidlertid det, der holdt mig fanget, fordi jeg som nævnt, var så glad for det sted, historien udfolder sig.

Alt i alt er min vurdering, at denne serie egner sig mere til de ældste børn, der selv har mod på at læse bøgerne, end de små der har brug for højtlæsning. Dog skulle man nok overveje at købe de tre bøger selvstændigt – 700 sider kan virke dræbende på børns læselyst. Sådan var det i hvert fald for mig ;)