4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Hævnens gudinde

Hævnens gudinde - Sara Blædel Det her er femte bog i serien om kriminalassistent Louise Rick, så det var med spænding jeg åbnede bogen. I bogens start er vi midt i et skuddrab, formentlig grundet rocker-relationer. Herfra bliver vi bragt videre ind i en 6.klasses fest, der ender i slagsmål og en piges død. Som om det ikke var nok, bliver en lagerbygning brændt ned – mordbrand. Der er to unge drenge i bygningen. Vi er altså i et net af mordsager. Der er masser af veje at vælge og Sara Blædel formåede at få mig til at stirre mig blind på den ene vej. Hun har igen overrasket mig med en krimi af format.
Jeg kan godt lide, når bøger er så letlæste som Blædels. Der er også et okay persongalleri og man følger Louise og hendes veninde Camilla Lind i både op- og nedture. Det er et dejligt afbræk til al uhyggen. Igennem de fem bøger, er jeg begyndt at holde mere og mere af Louises karakter, omend hun er noget…speciel. Jeg kan ikke rigtig finde et ord for det, men noget hen i retningen af dr. Brennan fra tv-serien Bones.
Jeg synes det er svært, at fortælle ret meget om en krimi, der skal jo virkelig ikke ret meget til, før man har afsløret noget. Men jeg kan fortælle, at jeg virkelig glæder mig til at læse nr. 6 i rækken: Dødsenglen. Det var Sara Blædel der fik mig igang med at læse krimier og det er Sara Blædel der får mig til at blive ved. Jeg hungrer allerede efter flere mord. Det lød godt nok morbidt og kynisk, men I forstår..
Ekstra Bladet har skrevet:
Hun får det til at se så legende let ud, at man kunne få lyst til at tildele hende et teoretisk ansvar for, at så mange amatører forsøger sig i genren. Men professionelle Blædel svæver adskillige stjerner højere end hæren af wannabees. Og formkurven er stadig stigende.
-Og jeg er fuldt ud enig!
Hævnens gudinde får min varmeste anbefaling, meeen.. Som altid i en serie, så får man mest ud af at læse fra bog et og frem.