4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Det gyldne kompas

Det gyldne kompas - Philip Pullman Lad mig lige slå det fast: Jeg har læst denne bog omkring 100 gange før og den står som en meget vigtig bog i min erindring, derfor kan jeg heller ikke være helt objektiv omkring den. Alt, hvad der står i denne bog, er det rene guld. Jeg har svært ved at pege på noget, der ikke er fantastisk. Jeg kan forestille mig, at når man læser bogen første gang, så er det lidt forvirrende med alle de karakterer, daimoner og verdener, men hvis man bare holder tungen lige i munden, så skal det nok gå. Der er et rigtig højt tempo i bogen allerede fra side et og man kan ikke tillade sig at stoppe midt i et kapitel på noget tidspunkt. Sproget er lidt kompliceret, men det er jo bare tilvænning. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige. Er ikke selv fan af anmeldelser, der ikke er bare lidt kritiske, men jeg har faktisk selv ret svært ved det, når det handler om denne bog. Jeg tror bare, jeg vil sige LÆS DEN. NU! Og når du så har læst den, så LÆS DEN IGEN!