4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Killer Killer

Killer Killer - Morten Ellemose Ved første øjekast minder den her bog meget om Chris Carter – en forfatter, jeg er ret glad for. Desværre holdt den ikke det niveau hele vejen. På bagsiden sammenlignes bogen med Thomas Harris’ Hannibal Lecter bøger. Dette forstyrrede min læsning lidt undervejs; der er den her menneskekender-type, der er ”få mig ud herfra og jeg hjælper med efterforskningen”-typen og der er kannibal-typen. Tre store træk, der også er at finde i Hannibal. Det gjorde, at jeg følte, bogen blev meget kliché-agtig. Hvis ikke bagsiden havde indeholdt den her sammenligning, så er jeg ikke sikker på, det havde irriteret mig lige så meget.

Noget af det, der efterhånden kendetegner den her type bøger, er efterforskeren, hvis liv er noget rodet. Noget, jeg egentlig synes er lidt en skam. Jeg kunne godt tænke mig lidt fornyelse. Hvorfor kan de ikke bare være glade for deres liv og job?

Killer Killer er fyldt med spænding til bristepunktet, og ens egne gætterier vil ingen ende tage – man ændrer hele tiden opfattelsen. Jeg gjorde i hvert fald.

Bogens slutning kan der siges mange ting om. Jeg veksler mellem at synes, man har valgt den lette udvej og at synes, det var en god slutning. Jeg kunne nok godt tænke mig en toer, vil jeg tro. Bare så jeg lige kan finde ud af, hvad jeg synes om slutningen.