4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Madame Salvatins Hemmelighed

Madame Salvatins Hemmelighed - Søren Ellemose, Morten Ellemose Det var noget af en speciel novellesamling, den her. Selvom jeg egentlig ikke har læst så mange, så er jeg vild med noveller! Det, denne her indeholdt, var jeg slet ikke forberedt på. Jeg havde troet, at det var hyggelige historier, men jeg blev i virkeligheden mødt af de mest grusomme fortællinger! Det er utroligt, hvor meget gru og gys, der kan være plads til på bare tre sider. Hver novelle er meget kort, og det gør, at intensiteten bliver rigtig høj og det gavner fortællingerne. Min favorit var helt klart Rekord. Faktisk var der kun en enkelt novelle, jeg ikke rigtig brød mig om.

Der er selvsagt ikke plads til megen overflødighed, når hver historie er så kort, men alligevel føltes de ikke helt ”skåret ind til benet.” Der var nok kød på dem til, at man ikke følte sig overvældet; der var tilstrækkeligt med luft i – hvis det da giver mening.

Fælles for novellerne er, at de alle er en eller anden form for hemmeligheder, men derudover er de ret forskellige og derfor heller ikke lette at sige så meget om som helhed. Jeg var ret begejstret og fløj gennem bogen. De krøb under huden på mig og formåede, at tage pusten lidt fra mig. Hvor kan livet dog være grusomt af og til…