4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Som stjerner på himlen

Som stjerner på himlen - Jennifer Niven Likes:

• For hver del i bogen optræder små post-its med tegninger. En rigtig fin metafor for handlingen! Jeg synes i hvert fald, det var vældig fint fundet på.

• Bogen var hurtigt læst takket være det nemme sprog. Den er fortalt på et niveau, hvor alle kan være med.

Dislikes:

• Jeg er en plot-pige. Det her er ikke en plot-bog. Det er en karakterdreven bog. Jeg kunne slet ikke med den. Der var ingen handling i bogen, alting var fladt og, for mig, fuldstændig ligegyldigt. Det var to tilfældige teenagere, der talte med hinanden i 400 sider. Nøj, hvor jeg kedede mig!

• Jeg kunne ikke lide Finch. Hans måde at “skubbe til” Violet på, som han kaldte det, var ikke særlig smart. Det mindede langt mere om tvang. Det kunne være gjort på en meget bedre og mere fintfølende måde. Ligeledes kunne jeg ikke rigtig lide Violet. Sig mig, har den pige ingen følelser eller hvad?! Der var et stykke til sidst, hvor hun trådte i karakter, men ellers aner jeg ikke rigtig, hvem hun skulle forestille at være. Når man ikke kan med de to hovedpersoner, som udgør hele bogen handling, så er det altså virkelig svært.

• Måden, den her bog dealer med psykiske sygdomme på virkede ikke for mig. Den gør det vha. to tilfældige, kedelige og ligegyldige personer. Det er an af en slags bøger, jeg vil have glemt igen om en uge, og så er vi jo lige vidt. Dens budskab, hvis der ellers var et, fik jeg aldrig øje på. Jeg sidder mest af alt som et stort spørgsmålstegn. Hvad ville den her bog? Hvorfor var det lige, jeg skulle læse den? Den lærte mig ikke noget, jeg ikke vidste i forvejen.

• Hvor er forældrene? Finchs forælre er de mest vattede, jeg endnu er stødt på. Selv de bøger, hvor man slet ikke hører om forældrene er bedre. Finch og hans søskende skulle have været tvangsfjernet… En mor der drikker, en far der er fysisk voldelig. Ja, så er der da ikke noget at sige til, at børnene udvikler sig som de gør! I blame the parents! Og det troede jeg ellers ikke var meningen, at man skulle?

• Bogen var så utroligt forudsigelig. Jeg blev ikke overrasket bare én eneste gang. Det synes jeg er utrolig ærgerligt! :( Jeg havde virkelig håbet, at den her bog kunne noget, der ville få den til at skille sig ud fra mængden af realistisk ungdomslitteratur, men i stedet vil jeg kun huske den som værende kedelig. Det var slet ikke noget for mig. Jeg tror, man skal være vild med personerner, for at kunne lide den her bog. Når først man har afskrevet dem, så er det virkelig op ad bakke.