4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Sandheder og Løgne

Sandheder og Løgne - Mette Julin Jeg ved ikke hvad det er, men det er noget her. Mette Julin har fat i noget, der bare er helt rigtigt. Med mine 21 år falder jeg nok lidt uden for den tiltænkte målgruppe, men det skal nu ikke afholde mig fra at være begejstret. Og hvis jeg nu skal være helt ærlig, så forstår jeg det egentlig ikke helt selv. Sproget var meget simpelt, så det var ikke lige dét der imponerede mig. Handlingen var heller ikke rigtig ny for mig, der er skrevet masser af bøger om teenage oprør før. Alligevel er det her en af de bøger om det emne, jeg vil huske i lang tid fremover.
Én ting kan jeg dog sætte fingeren på. Titlen. Jeg forventede en masse familiehemmeligheder på baggrund af titlen, men på lige netop det område, blev jeg skuffet. Jeg følte generelt ikke der var de store sandheder/løgne i bogen. Ikke nok til at kalde bogen sådan i hvert fald.
Man skulle relativt langt ind i bogen, før der for alvor begyndte at ske noget, men lige netop i den her bog, synes jeg ikke det gjorde noget. Igen, jeg ved ikke hvorfor.
Når det så er sagt, så kommer Mette virkelig godt fra start med denne her bog. Jeg glæder mig allerede til at læse toeren. Og når jeg ikke lige kan hive et kort frem og sige, at det er netop det, der gør, jeg var glad for bogen, så må jeg jo erkende, at nogen gange er der bare bøger man bliver glad for uden grund. Man kan sige, jeg burde giver højere karakter, men jeg er ikke sikker på, hvad den høje karakter så skulle stå for…
Denne bog er stærkt anbefalet min 12-årige søster, jeg er sikker på hun vil få noget ud af den også :) Og toeren er reserveret til mig selv på biblioteket.