boghunden

Vi læser alle forskelligt, og korrekturlæsning - eller mangel på samme - er i øvrigt noget, der er dybt aktuelt i øjeblikket, se bl.a. her.
Nogen kan sagtens læse en bog med stavefejl i, mens andre ikke kan. Og så afhænger det nok også af, hvor meget grammar nazi man er. Jeg hører selv til de mennesker, der får trang til at rette andre, hver gang der mangler et nutids-r e.l., og det vil følgende anmeldelse også bære præg af.

Jeg opgav desværre bogen, da jeg var ca. 30% inde i den, så jeg synes selv, jeg har givet den en ærlig chance.

I begyndelsen var jeg helt med, jeg synes tilmed historien tegnede godt. Jeg faldt over en del fejl i prologen, men det aftog kraftigt, da først bogen kom igang, så jeg var ved godt mod. Desværre varede det ikke ved. Der blev ved at komme fejl - især kommafejl, der gik ud over forståelsen. Flere sætninger måtte jeg læse igennem flere gange, før jeg forstod, hvad meningen med sætningen egentlig var. Normalt betyder det ikke så meget for min læsning, men når det går udover forståelsen, så kan jeg ikke rigtig arbejde med det længere.

Da det kan være betydningsfulde arrangementer, som den ansatte skal assistere Ian Dominik til er det påkrævet, at den ansatte passer på sig selv, får nok søvn osv., så denne er mest mulig præsentabel, når denne skal ledsages af Ian Dominic.
S. 51.

Jeg ved ikke, hvor fejlen for ovenstående ligger, men det gav mig i hvert fald ikke et overbevisende billede af, hvor gennemarbejdet den her bog er. Når sådan en fejl slipper gennem nåleøjet, så er nåleøjet måske lige stort nok... Jeg er helt med på, at der selvfølgelig sagtens kan ske fejl, det synes jeg også er okay, men mit problem var bare, at det ikke var én eller to gange, men rigtig mange steder, at der var forskellige fejl. En anden ret vigtig fejl er, at en pige i prologen er to år, og inde i bogen bliver refereret til som værende ti år. Nej. Bare nej.

Noget helt andet, der desværre også irriterede mine øjne, var den namedropping der var. Det var flere gange i en samtale, at personerne havde brug for at nævne hinandens navne. Show, don't tell.

I forhold til handlingen, så forstod jeg absolut ikke hovedpersonen. Hun har lige sagt nej til at gifte sig med sin kæreste, hvorefter hun to sekunder senere siger følgende:
"Ja, Morten," mumler jeg i vores kys og mellem mine tårer, "vi flytter sammen. Alt for dig." (S. 64)
Det giver jo ingen mening...

On a lighter note, så kunne jeg godt lide den humor bogen indeholdt. Dominic bliver til Dummernik, noget jeg egentlig synes var ret skægt.

Generelt blev jeg alt for forstyrret af de stave-/grammatik-/korrektur fejl bogen bød på, til at kunne læne mig tilbage og nyde bogen. Det var også primært derfor, jeg så mig nødsaget til at droppe bogen.

Hvis man kan se gennem fingre med de ting, jeg har pointeret, så synes jeg ikke, min anmeldelse skal afholde nogen fra at læse bogen, men er man indrettet som jeg, og får ticks hver gang man spotter en korrekturfejl, så er dette nok ikke den rette bog.