4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Leoniderne

Leoniderne - Nanna Foss Jeg kunne rigtig godt lide personerne i den her bog, især Alban, han var simpelthen så hyggelig. Adriana var måske lige lovlig kliché til min smag.

Ift. plottet, så kommer der aldrig en egentlig afklaring, hvilket nok skyldes, at der er planlagt en masse bind i serien, men jeg er ret sikker på, at Johan, den nye vikar, har noget med det hele at gøre. Det virker bare så oplagt! Der går lidt for lang tid inden handlingen begynder, og indtil da er det "bare" en fortælling om venskaber, og hvordan det tackles når der skal lukkes nye folk ind i vennekredsen. Jeg kunne godt have brugt lidt mere action fra starten.
Jeg er også lige nød til at nævne, at de der forældre der... De er godt nok meget fraværende og ikke ret opmærksomme på, hvad deres børn render og laver.
Jeg kunne alligevel godt lide bogen, den har et eller andet typisk dansk over sig, som bare gør den charmerende og uimodståelig.

Skrivestilen er lige mig. Det er nuanceret og virkelig bare generelt godt og gennemført. Jeg kan slet ikke mærke på den måde bogen er skrevet, at det er en bog til unge mennesker, og det var ret fantastisk.

Jeg vil helt sikkert læse næste bind, men jeg må indrømme, at jeg lige nu har svært ved at se, hvordan historien skal kunne fungere over mere end 3-4 bind...