4 Followers
20 Following
boghunden

boghunden

Currently reading

The Bloody Chamber and Other Stories
Angela Carter
Armada
Ernest Cline

Anglicismo

Anglicismo - Michael Juhl Svendsen Jeg har ikke læst ret mange digtsamlinger før, men kan godt lide den måde, hvorpå de kan bringe en helt bestemt stemning frem ved hjælp af ganske få ord. Alligevel havde jeg meget få forventninger og da jeg skævede til forfatterens alder (f. 1985), smed jeg dem alle over bord, det indrømmer jeg gerne. Det tog ikke mere end et enkelt digt, Undfanget, før forventningerne atter blev skruet i vejret.
Der er digte om troen, håbet og kærligheden. Om sex, længsel og identitet. Hvad man får ud af digte er meget individuelt, men for mig var det smil, latter, glæde og håb. Det indgyder respekt, når man kan skrive noget så hudløst ærligt. Især blev jeg betaget af Forbrugerhelvede; et digt der måske umiddelbart virkede meget let, men som bare er så meget mere end det.
Bogen er krydret med illustrationer af Signe Immerkjær og sætter dermed prikken over i’et.

Det var en spændende rejse og når jeg engang har fordøjet det hele lidt mere, så skal jeg helt sikkert gennem den en gang til – har da også læst et par af digtene flere gange allerede. Bogen fortjener stående applaus. Det var en sand fornøjelse og jeg er faktisk relativt tom for ord.
I mailen beskrev Michael bogen som italiensk inspireret, sexet, rå, melankolsk og gennemarbejdet og jeg må give ham ret. Det er præcis, hvad bogen er.
TILFØJELSE 2/7: Jeg kom sådan til at tænke på Dan Turèll da jeg læste samlingen. Jeg er ret vild med Onkel Danny, så det er bestemt en positiv ting. Synes lige det skulle med :)