boghunden

Thanks to the author, the New Adult Book Club and Netgalley.

After reading the first two chapters, I felt like giving up on this one. I was so confused as to what was going on etc. I'm glad that I gave this book a chance, because it turned out to be an okay read.

The main character of this book is Talia, a 21 year old girl with OCD. Now, the OCD plays a role in the book, but it's not the main focus. It deals with it in a great way! However, I didn't like that Talia was running away from everything in the beginning, but I get why she did it and I came to like her choices later on. The ending...I was so mad I almost threw my kindle across the room, but then I read on and well...that was a good one!

As far as the love interest goes, he had such an interesting story, I almost wished the story was told from his POV because I was so invested in his story.

I did feel like the writing could've been better, it wasn't really my cup of tea.

I loved to sit outside in the sun and read about sunny Australia and half naked surfers ;)

I got this book from Netgalley.

I didn't know much about this book when I started it; I was expecting a sad-ish story about a dying boy and his girlfriend trying to grant his dying wish. It was nothing like that. What it really was about, I won't tell. One of the things I liked most about this book myself was that I didn't know about the story, and I want others to be just as surprised as I was.

I really liked the characters, especially Emma and Eric. Of course Scout was great too. Lucas' parents weren't really my cup of tea, but I sense that it was written that way on purpose. And it definitely worked.

The writing was so easy and had a lot of humor as well.

This book was just what I needed and I'm so glad I read it. Now, if only there'd be a second book...

I received this book as an earc from Netgalley and Hodder Children's Books


This was off to a very confusing start, but it got better as I kept reading.

There weren't that many characters, but I found it hard to tell them apart since they sounded so alike. It's told from different POVs, but I honestly wouldn't have been able to tell them apart if it wasn't for the big fat headline.
I didn't really connect that much with the characters except for Amy, Cooper's sister. She was a fine character. I also didn't really like the lack of parents in this book, it felt really weird that they didn't care one bit about their sons and daughters. Made the book feel less realistic to me.

As far as the plot goes, it was fine. It kept my interest, but at the same time it just wasn't that special. It was trying to be something it wasn't - I have no issue that it's dealing with drugs, but the perspective were just far off! The ending felt a bit rushed, it all had to be squeezed into the last 5-6%, and if I'm being completely honest, there's still things that I don't completely understand, such as how and when did Amy get into this? What was her motive? I know she wanted things to go back to normal, but she didn't want to be like her parents - unless she did want to, but she didn't. Yeah, didn't really get that part.

This book was a 4 star read for me until things just got too weird.

Lainey kept pushing Peter away. Come on, he was being so nice to you, accepting you, giving you space etc. Just get over it already.
Why mention that Twilight is a bad movie? It's got nothing to do with the story. It felt like the author just had to express her opinion on the movie, which I really didn't like.
The ending. Marriage. Come on! That's just...no. No no no. I didn't like the ending one bit and that's why this book is a 2 star read instead of 3...

Definitely not as good as the previous books. Not much happened in this one.

MIIIIIIIIICAAAAAAAAAAAH!!!!
TRINITY!!!!

I did not like this book at all! It was a total waste of my time.

3,25 stars.

The beginning of this book was okay, but I felt like it was rushing a bit. I would've liked to know more about the friendship between Parvatti, Preston and Max. I also missed knowing more about Liars Inc., like some of their cases and what they told people to gian customers.

The middle was amazingly fast paced. It was breathtaking and I was fangirling so hard at some points that I needed breakes just to catch my breath. I've been waiting for this book in such a long time and the middle was so worth it! I came up with three different suspects, so I think Paula Stokes did an amazing job at plotting this one.

The end was very disappointing to me, mostly because I wasn't surprised. I'm not saying that I know who did it, but I wasn't surprised like I thought I'd be. That was a little disappointing to me.

As for the writing, I really think the author did a good job writing this from a male's POV. It was refreshing to read and it felt very true. I'm glad I got to know Max like this - his thoughts, not just his actions.

All in all I'd say that Paula knows how to plot a mystery novel, but the comparison to [b:Gone Girl|21480930|Gone Girl|Gillian Flynn|https://d.gr-assets.com/books/1406511734s/21480930.jpg|13306276] took something away from my experience with this book. Is it fair to blame that on the book/author? No, it probably isn't. I just don't know how I would've liked this book if the comparison wasn't there.

You should definitely read this book if you're into mysteries and thrillers on TV, because the middle makes this book so great!

4.75 stars.




Lainey:
She comes of as a very naive character at first, but she definitely growed on me. I still don't quite get how she couldn't see what an ass Jason was, but loves makes blind? Her stubbornness felt true and so did her ways of reacting to the breakup.

Micah:

Amazing character. Absolutely amazing. I've got a new bookboyfriend y'all! K, that's all!


Overall, this book was just so sweet! It had the exact amount of fluff combined with the best BFF I've ever come across. Seriously, Bianca was so cool! The way they were interacting was just so perfect!



The only thing I didn't like was this particular scene towards the end. It has to do with an airport... That wouldn't be possible, and I didn't really like that. Apart from that just....

Oh dear. What did I just read?
This novel comes in at about 120 pages and it has so many characters. I couldn't keep track of them all. I just couldn't.

I was confused right from the beginning because the first chapter had a lot of characters. They weren't introduced and unfortunately I never felt like I got to know them at all.

As far as the storyline goes, I can't help but laugh. This book ends with two of the main characters having sex and while I'm not against explicit language in my books, this just felt vague. It made me question the whole premise of this book.

Now, I've never read [b:Pride and Prejudice|1885|Pride and Prejudice|Jane Austen|https://d.gr-assets.com/books/1320399351s/1885.jpg|3060926] and [b:Emma|6969|Emma|Jane Austen|https://d.gr-assets.com/books/1373627931s/6969.jpg|3360164], but I'm familiar with the storyline in P&P. It wasn't hard to see this was a retelling; I mean, the title alone kind of gives that away. A lot of the names are from those two novels as well. It was a bit too obvious imo.

The writing style was fine, it was a quick and easy read, however, I think that the gossiping was too forced; no-one talks like that in the 21st century!

Overall this story just wasn't for me.

• Jeg havde skyhøje forventninger til denne bog, og alligevel blev jeg overrasket over, at de alle blev indfriet. Hver og en. Jeg forventede bl.a. at denne bog ville ramme lige dér, hvor det gør allermest ondt og hvor det ikke er helt så rart. Og det skal jeg så love for at den også gjorde.

• Jeg overanalyserede nok lige lidt rigeligt; hver en sætning og streg blev vendt. Jeg var ellevild med symbolerne og budskaberne i bogen. Et af dem er, at man aldrig skal give op på det, man tror på, uanset hvad.

• Bogen her behandler flere tabuer på en gang, og den gør det virkelig med stil. Det er så fin en måde den gør det på. Jeg er virkelig imponeret. Jeg synes, det er vigtigt, at vi taler om tingene, også dem, der ikke altid er så rare at tale om. Den her bog er en god indgangsvinkel til lige netop det.

• Illustrationerne af Jim Kay var utrolig flotte. Det er måske det forkerte ord, for de var så dystre, at det var het skræmmende. Der var så meget mening og så mange skjulte ting i dem, at de næsten kunne have fortalt historien alene. Bogen er i sig selv utrolig flot udført, og er absolut en af de smukkeste danske bøger, jeg har set.

• Der er meget, jeg tager med mig fra den her bog. Jeg tror måske endda, den har ændret lidt ved mig… At acceptere sandheden kan være noget af det allersværeste i livet, men den her bog…den er bare magisk. Den kan lære os det på en måde, så det ikke virker belærende. Det er dét, den gjorde ved mig, uanset hvor ubehageligt det så end var.

• Okay. Jeg har længe gået og ledt efter en bog, der kunne give mig den helt store tudetur. Jeg havde ikke regnet med, at det ville blive denne. Ikke i så høj grad i hvert fald. Men hold nu op. Det startede allerede omkring side 50. Så gik det væk igen indtil slutningen. Ved slutningen af bogen taler vi ikke om en tåre eller to, nej, vi taler om et vandfald!! Jeg havde godt hørt, at den her bog ville “make you do the ugly cry,” og det skal jeg så sandelig også love for den gjorde! Aldrig, aldrig, aldrig har jeg vrælet så meget som til denne. Nej, ikke engang til The Fault In Our Stars. Det var meget værre her. Det var så slemt, at jeg virkelig skulle tage mig sammen for at trække vejret. Jeg var helt og komplet opløst! Uden sammenligning. Det er det bedste og smukkeste og værste jeg har læst, på en og samme tid.

Likes:

• For hver del i bogen optræder små post-its med tegninger. En rigtig fin metafor for handlingen! Jeg synes i hvert fald, det var vældig fint fundet på.

• Bogen var hurtigt læst takket være det nemme sprog. Den er fortalt på et niveau, hvor alle kan være med.

Dislikes:

• Jeg er en plot-pige. Det her er ikke en plot-bog. Det er en karakterdreven bog. Jeg kunne slet ikke med den. Der var ingen handling i bogen, alting var fladt og, for mig, fuldstændig ligegyldigt. Det var to tilfældige teenagere, der talte med hinanden i 400 sider. Nøj, hvor jeg kedede mig!

• Jeg kunne ikke lide Finch. Hans måde at “skubbe til” Violet på, som han kaldte det, var ikke særlig smart. Det mindede langt mere om tvang. Det kunne være gjort på en meget bedre og mere fintfølende måde. Ligeledes kunne jeg ikke rigtig lide Violet. Sig mig, har den pige ingen følelser eller hvad?! Der var et stykke til sidst, hvor hun trådte i karakter, men ellers aner jeg ikke rigtig, hvem hun skulle forestille at være. Når man ikke kan med de to hovedpersoner, som udgør hele bogen handling, så er det altså virkelig svært.

• Måden, den her bog dealer med psykiske sygdomme på virkede ikke for mig. Den gør det vha. to tilfældige, kedelige og ligegyldige personer. Det er an af en slags bøger, jeg vil have glemt igen om en uge, og så er vi jo lige vidt. Dens budskab, hvis der ellers var et, fik jeg aldrig øje på. Jeg sidder mest af alt som et stort spørgsmålstegn. Hvad ville den her bog? Hvorfor var det lige, jeg skulle læse den? Den lærte mig ikke noget, jeg ikke vidste i forvejen.

• Hvor er forældrene? Finchs forælre er de mest vattede, jeg endnu er stødt på. Selv de bøger, hvor man slet ikke hører om forældrene er bedre. Finch og hans søskende skulle have været tvangsfjernet… En mor der drikker, en far der er fysisk voldelig. Ja, så er der da ikke noget at sige til, at børnene udvikler sig som de gør! I blame the parents! Og det troede jeg ellers ikke var meningen, at man skulle?

• Bogen var så utroligt forudsigelig. Jeg blev ikke overrasket bare én eneste gang. Det synes jeg er utrolig ærgerligt! :( Jeg havde virkelig håbet, at den her bog kunne noget, der ville få den til at skille sig ud fra mængden af realistisk ungdomslitteratur, men i stedet vil jeg kun huske den som værende kedelig. Det var slet ikke noget for mig. Jeg tror, man skal være vild med personerner, for at kunne lide den her bog. Når først man har afskrevet dem, så er det virkelig op ad bakke.

Likes:

• Bogen foregår delvist i et hospitalsmiljø, og det er ikke noget, jeg tidligere har set i hverken krimier eller thrillers. Jeg kunne rigtig godt lide det, og følte derfor også at bogen bidrog med noget nyt til genren.

• Først mente jeg ikke, at bogen var særlig voldsom, men det ændrede sig hen imod de sidste sider. Jeg endte med at sidde og synes det var voldsomt ubehageligt og jeg måtte endda have kæresten ved siden af til at holde mig i hånden, mens jeg læste videre. Det handler selvfølgelig til dels om, at det er mig der er en kylling… Men bogens grusomhed er nu også ret voldsom! Selvom jeg ikke kan lide at blive skræmt, så kunne jeg alligevel godt lide det lidt…

• Moore var så fantastisk en karakter. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Omvendt var jeg lidt ligeglad med Rizzoli. I mit hoved skulle der skrives mange flere bøger om ham og færre om hende.

Dislikes:

• Jeg ved ikke helt, om det er mig der er dum eller hvordan, men Isles…hvem/hvad er det? Der optræder en Rizzoli i bogen, men jeg faldt ikke over nogen Isles? Nu er det jo en del af serienavnet, så det kan komme senere, men det får mig til at tænke over, om der mon er et eller andet, jeg er gået glip af…

• Slutningen var lige hastig nok. Jeg kunne godt have brugt, at den varede lige lidt længere. Tempoet i bogen er generelt højt, så jeg savnede lidt mere forklaring omkring slutningen.

This book has so much to say about love. It definitely made me think.



Likes:

• Hvad den her bog ikke har at sige om forelskelse og kærlighed… Suk! Den fik virkelig tankerne igang. Vi tænker ikke meget over det til dagligt, men de fysisk handicappede drømmer jo lige så meget om kærligheden som os andre. I Amys tilfælde handler det om, at hun ikke kan snakke uden sin Voicebox. Hun kan ikke altid styre sine bevægelser og sit hoved. Alligevel drømmer hun om kærligheden på præcis samme måde som alle andre gør. Og hvorfor skulle hun ikke også det? Hendes hoved fejler jo ingenting. Det gør hendes hjerte heller ikke. Hun er jo en helt almindelig teenagepige, som bare har nogle ekstra udfordringer. Jeg er vild med, hvordan bogen virkelig fik mig til at tænke over det. For når det kommer til stykket, har vi så i virkeligheden ikke alle lidt fordomme om, at folk som Amy aldrig vil få en kæreste? Men hvorfor egentlig ikke? Fantastisk, hvordan den fik en til at reflektere over tingene.

• Der er sms’er og emails i bogen og det giver et fint afbræk i den ellers normalt opsatte bog, og det kunne jeg godt lide. Er generelt vild med sms og email i mine bøger.

• Der kommer et plottwist i den her bog, som nok er et af de vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Det var så vildt! Jeg havde slet, slet ikke set det komme, overhovedet!

• Sarah er en fantastisk biperson. Hun er virkelig en god ven overfor Amy. Så loyal og virkelig i bogstaveligste forstand en ven i nøden. Amy og Matthew groede også på mig; Amy med hendes fysiske udfordringer og en familie, der ikke håndterede alting som de måske burde, og Matthew med hans mentale udfordringer.

• En af de ting, vi hører meget i denne bog er, at “the fear is real, the danger is not.” Det handler om, at Matthew har nogle mentale udfordringer, og Amy lærer ham, at selvom angsten er reel nok, så er faren det ikke. Det synes jeg er værd at tanke over. Det er i hvert fald noget, jeg selv vil tage med mig.

Dislikes:

• Bogen startede utrolig langsomt ud, og jeg følte ikke rigtig noget for hverken Amy eller Matthew. De var der bare og det var ok, men heller ikke mere end det.

• Der er en lille ting ved plottwistet, der irriterede mig. Ville så gerne fortælle hvad det var, men spoilers….

Likes:

• Jeg har haft denne bog stående i over to år. Jeg har skævet til den nu og da, men tænkt at jeg gemte den, til jeg en dag havde lyst til noget lidt ligegyldigt fantasy. Åh hvor tog jeg bare fejl!! Den her bog er så sprængfyldt med humor, at det nærmest driver af siderne. Humoren er så tyk, at den ikke er til at skære igennem. Og det klæder bogen rigtig godt. For det bliver ved at være sjovt. Det bliver ikke for meget på ét eneste tidspunkt, og hvor er det bare fantastisk befriende.

• Dette er min første Bøgh Andersen bog, og som nævnt forventede jeg mig ikke ret meget. Jeg havde ikke regnet med, at bogen ville være så velskrevet, som det var tilfældet. Den var virkelig, virkelig godt skrevet. Det var varierende, spændende og nyskabende.

• Der er så meget “tilfældig ironi,” som er med til at forstærke mit indtryk af bogen. Alt virker så gennemtænkt. Ting, der virker som normen for os, er ikke normen i Helvede, og bliver derfor opfattet lidt ironisk, men det er jo alligevel “tilfældigt” – lidt svært at forklare, men jeg var i hvert fald vild med det. Alene navnene i bogen…de skriger langt væk af ironi og sarkasme.

• Det er en rigtig sød historie, Kenneth Bøgh Andersen har skrevet. Det er ikke rigtig noget, jeg har set tidligere, så for mig var ideen også ret ny, og jeg var stor fan. Jeg glæder mig til at læse videre.

Dislikes:

• Historien mangler lige den sidste action, for at få mig helt op at ringe. Den mangler “pageturner”-effekten og cliffhangerne. Jeg kørte mest på pga. humoren, og dét synes jeg alligevel er lidt synd. En smule mere action havde klædt bogen rigtig godt.

Likes:

• Af de danske udgivelser, jeg kender til, var dette nok den, jeg havde glæder mit allermest til i år. Jeg vidste med det samme, at dette var en bog, jeg måtte læse. Coveret tiltrak mig utrolig meget, og selvom bagsideteksten lød som noget, man har hørt før, så var jeg fuld af optimisme omkring denne bog. Desværre skete der så bare det, der ikke må ske: Jeg forventede for meget.

• Allys tanker om Tom virker realistiske; det der med, at man som ung pige ikke har en fuldstændig fri vilje, men bare gør som den fyr, man kan lide, det er ikke helt så utroværdigt som det lyder. Ally var ikke videre begejstret for kostskolen, men da hun fik øje på Tom, blev hun mere optimistisk. Det virker realistisk nok et stykke af vejen.

Dislikes:

• Bogen starter på side 5, hvor vi møder Ally. På side 13 er hun allerede mere eller mindre forelsket i en fyr – i hvert fald betaget af ham. Allerede få sider senere, på side 28, lægges der op til et trekantsdrama. Det er som sådan fint nok, hvis bogen er 100 sider, men det var lige lovlig hurtigt for en bog på lige knap 300 sider.

• Bogens bagside fortæller, at Ally er 17 år, men det var slet ikke den opfattelse jeg fik. Hun opførte sig mere som en på 14-15 år. Moderbindingen virker for stærk, og jeg synes ikke, hun handler særlig selvstændigt af en 17-årig at være. Hun er for afhængig af, hvad hendes mor gør og synes.

• Jeg havde lidt problemer med bogens tempo og handling. Ally er ny på kostskolen ved skolestart, og allerede første dag har hun tid til at forvilde sig ud i en skov og falde i søvn derude. Jeg troede, man havde travlt med at lære folk – og omgivelserne – at kende på den første dag. Rundvisning osv. Jeg regnede i hvert fald ikke med, at man havde tid til at snuppe et par timer på øjet ude i en skov, man lige kom forbi. Jeg forstår godt, at forfatteren gerne vil have gang i tingene, men jeg følte, at man så bare skulle lade Ally starte på kostskolen ved skolestart og så springe et par uger frem til handlingen begynder, i stedet for at fremrykke handlingen til skolestart. Det kom bare til at virke lidt forhastet på mig.

• Sproget var meget simpelt, og til tider også barnligt. “Han tog dig på måsen” – det går man jo ikke rundt og siger, når man er 17. Så siger man ‘røv’, uanset at det måske lyder grimt. Det var sådan nogle ting der gjorde, at jeg dels kom i tvivl om alderen på Ally og hendes kammerater, men også om målgruppen for bogen. Et eksempel på, at sproget ikke rigtig fungerede for mig, finder man på side 9, hvor følgende sætning optræder: “Jeg vil lige hurtigt gennemgå hvad eleverne kommer til at opleve i dag, og derefter er det tid til at sende jeres forældre af sted så I kan komme i gang med at lære jeres nye hjem at kende.” Jeg bliver lidt forvirret over, hvem rektor taler til. Er det børnene eller forældrene? Første del er stilet mod forældrene, mens anden del er til eleverne. Som sagt så kørte sproget desværre ikke rigtig for mig.

• Jeg fandt tingene meget lette at regne ud. Jeg ved ikke, om det bare er fordi jeg har læst meget, men jeg blev i hvert fald ikke rigtig overrasket på noget tidspunkt, for det hele gav bare lidt sig selv for mig.